Tradisjonsrike dikt og ordtak

"Ikke visste jeg at dagene som kommer og går, er selve livet..."

 

001. Det er viljen det gjelder, viljen frigjør eller feller.

002. I blom og rose skal ferda di gå, so sant du det ljose i hugen let rå.
003. Sus og dus gjev øde hus.
004. I livet lykke, i hjertet fred, i hjemmet hygge og kjerlighet.
005. Etter som dagen går, blir bollen gjev om hundre år.
006. Milde folk og blide, vinn meir enn dei stride.
007. Alt som lever er underlagt kjerlighetens gjenskapermakt.
008. Et vennlig ord til den som er din make, får du i glansen av et smil tilbake.
009. De som elsker av hjertet, blir aldri gamle.
010. Det er fagnad i fint fylgje.
011. Den som holder Guds bud, holder seg i livet.
012. Hjartelaget gjer det meste til livsens store trivnad.
013. Den fagraste blomen kan du ei sjå, den bur i ein tanke, ei på eit strå.
014. Husk å smile før du sover, da går dagens surhet over.
015. Kunsten å vere lykkelig består i at man gjør sine gleder enkle.
016. Denna kisto æ god aa ha, te aa joima i æ ho noksaa bra.
017. Det beste middel te aa faa gjort ein ting, e aa gjeran.
018. Det er en lykke i livet som kan vendes til lede, det at du gleder en annen, det er den eneste glede.
019. Det som gir varig lykke dypt i ditt eget sinn, i hverdagens enkle virke et omsorg for nesten din.
020. Det store er ikke alltid godt, men det gode er alltid stort.
021. Deltagelse er en gylden nøkkel som åpner andres hjerter.
022. Kjerleiken gjer ein vakker.
023. Ikke visste jeg at dagene som kommer og går, er selve livet.
024. Og godt humør det er som solens klare skinn, det lys og varme gir i sjæl og sind.
025. Det er ingen skade at folk er glade.
026. Ja, her paa fjeldet er gledens hjem, Gud give veien var ei saa slem.
027. Drik venskaps skaal, ønsk landet held, at fred maa bo blant Norges fjeld.
028. Hva der blir gjort det raker ingen. At det blir gjort se det er tingen.
029. Eit godt humør det er som solens skin. Det lys og varme gir til baade sjel og sind.
030. Hvor saare lite vil der til for lykkelig att være.
031. Lykksalig er den mann som glemmer med forstand hva han ei endre kan.
032. Som blomar seg opnar mot sol og vaar, det spirer og gror alt det gode du saar.
033. Blomen den blømer til glede for andre. Slik skulle vi og i livet vaart vandre.
034. Pløa og inkje saa, fria og inkje faa, sigla med ingen vind, er tre gagnlausa ting.
035. I gamle dagar hadde kvendi fingrar. Dei saumad krokar, dei saumad svingar, og rosa laag som eit fagert dikt, men d'er da synd, dei skal gløyma slikt.
036. D'er bedre eit ord i tide enn ti ord i utide.
037. D'er mangt som er vent aa sjaa, saa lenge det er langt ifraa.
038. Kappspringe med kalvom og kjekla med kjerringom er faafengt.
039. Den som knip att handa for hardt, faar aldre noko i henne.
040. D'er er godt baade i aust og vest, men endaa er heime best.
041. Vrange vegen vert ikkje rett om det er mange som gaar den.
042. Lukka er som sjøen, stundom fell og stundom fløder.
043. Treng deg ikkje frem for at du skal bli trengt tilbake, og still deg ikkje for langt bort for at du skal bli glemt.
044. Arbeid som du skulle leve evig, og lev som om du skulle dø i morgen.
045. En liten gave er bedre enn et stort løfte.
046. Det gode skal man hugge i fjellet. Det onde skal man skrive i snøen.
047. Aa eie lykke er livets gunst, aa være lykkelig er livets kunst.
048. Ekteskapet gaar som lek over tilje, naar han faar bestemme og hun faar sin vilje.
049. " So sullar eg med mi jente ljose um laurdagskvelden so fint i fjoset. So sullar eg med mi jente grei, ho heve ikkje hug te aa segja nei."
050. " Min snilla gut vil du meg lyda, paa furuski maa du aldre skrida. So seint um kvelden du kjem te meg, du kunde detta, forderva deg."
051. " No lyt me helast no fær de te dage, i morgo lyt me i arbeid drage. Mi lisle jinte, sit'kje du aa graat. Slaa fra deg sorgi, ver lika kaat."
052. Den som vil smake alt, maa ta baade søtt og salt.
053. Kjerligheten er det eneste som vokser naar vi ødsler med den.
054. Kjerlighet kan du ei kreve, kjerlighet er aa gi. Kjerlighet er naar du vet at det vakraste ordet er vi.
055. Aa skulle eg seila mi skute paa grunn, da var det dog deilig aa fara ein stund.
056. Jeg ønsker av hjertet det beste jeg vet, god helse, humør og kjerlighet.
057. Eit liv utan kjerlighet er intet liv.
058. Aa tala er sølv, aa tie er guld.
059. Kjerligheten gjemmer ikke paa det onde.
060. Bedre med litt støv i krokene enn et rent helvete.
061. Kjerlighet trives best i frihet.
062. Godt lag gjer stuttare dag.
063. Det er for seint aa stengje buret naar fuglen er flogen.
064. Trollet, kjerringar, rottar og mus gjer onda ting i bondens hus.
065. Mange bonn og mya konn, stora stuta med lange horn.
066. D'er betre aa tenna eit ljos enn aa klaga over myrkjet.
067. D'er inkje saa vondt ein inkje skal vonast, og inkje saa godt ein ei ska ottast.
068. Ein ska vona det beste og vera budd paa det verste.
069. D'er god leik som er alle til moro og ingen til mein.
070. Ein kan ikkje vega alle orda paa guldvekta.
071. Eit godt ord er like snart sagt som eit vondt. I snakk gaar allting fort, det er ikkje saa snarleg gjort.
072. Lukka rømmar fraa mannen som krev, men fyllar med rikdom den handi som gjev.
073. Husker man hva man har glemt, rettet man det ofte nemt. -Har man glemt hva man har glemt, er det fandens ubekvemt.
074. Ild prøver gull og nød prøver venner, men kjerlighetens makt i nøden deg kjenner.
075. Kan du ikke vera god , saa kan du dog være det beste du kan.
076. Dei talar mykkje om gamle dagar, og sume kytar og sume klagar. Mange ynkjer dei uppatt fort, men sume gløymar det heilt upp burt.
077. Til egen lyst og andres fryd. Jeg satte stuen her, den som tilbeder fred og fryd hos meg velkommen er.
078. Lykka ho røymar fraa mannen som krev, men fyllar med rikdom den handa som gjev.
079. Den som lite vil gjøre og meget vil drikke, stor rikdom i verden bekommer han ikke.
080. Det er paa vone gjort, sa mann, han skaut paa maanin.
081. Du kan lokke ein valdris, men alder trugen.
082. Ingen stad staar det skreve at du skulle trø over doggmjukt gras, der andre laut berga klive.
083. Tiden gaar, klokken slaar, evigheten faarestaar.
084. La denne bli i slektens eie. Husk det gode, glem det leie.
085. Eit kjerleg ord i morgenstunden forgyllar dagen til kveldarblunden. 

 

Innen mat og drikke

086. Maten er halve føda, drykken er hin halvparten.
087. Vil du eta med lyst, skal du streva fyrst.
088. Ein ska eta saa ein liver, men ikjje live berre fyre etinga.
089. Ein ska ikkje slaa det grugne vannet vekk, fyrr ein hev det som er reinare.
090. Ferskt øl er fullt av grugg, gamalt vil gjerna surna.
091. Drikk medan du lyster, tynna har ei syster.
092. Hey, lystig lad oss drikka om, og skjenka i naar skaali er tom.
093. Den som er i hjertet hos en edru, er paa tungen hos den drukne.
094. Drik af mig til maade, saa du kan dig styre og raade.
095. Hvis du har raad til øl, drikk vann. Hvis du har raad til vin, drikk øl.
096. Den som ikke øl kan drikke, maatelig og med forstand, han jeg sette vil til dette, at han heller drikker vann.
097. Naar godtfolk skjenk, kan godtfolk drekk.
098. Godt øl og drikke mangler verten ikke.
099. Ola Gardtun bryggjer saa godt eit øl, det romlar i magen som nyfola føll.
100. Jeg er en skaal utav de beste, jeg gaar omkring for fine gjester.
101. Drikk deg lystig men ikkje dum, fyll mere i meg naar eg blir tom.
102. Jeg er prydet med blomster og blade, og alle som drikk av mig blir glade.
103. Fortel meg eit sagn, syng meg ein song, saa fyllar me skaali endaa ein gaang.
104. Naar øllet er i mannen, er visdommen i kannen.
105. Den som er herre over sin tørst, er herre over sin helbred.
106. Han som lite kan avle og meget vil drikke, en rik mann saa bliver han ikke.
107. Naar øllet smaker aller best og primer ut i pannen, da la ei trætte være næst som glæder fut og fanden.
108. Her brygges øllet godt av malt og meget humle. Her drikkes øllet saa magen maa tumle.
109. Ølet og vinen tek glansen av bollen, men best av alt er naar det strøymar til knollen.
110. I gjilde og lag eg ofte sto full, men rosun gjekk av, det var ølet si skuld.
111. Ei Telemarksrose er fager og fin, som Telemarksjinta den blømar og skin. Ho sveivar seg fram or bottn til kant, og hugtek kvar ein - fraa rikmann til fant.
112. Kvi er det so tyst i salen, er mjøden ikkje god ?
113. Drik af ølet, sid paa krakken, ha i pipen, prøv tobakken.
114. Sid paa krakken, drik af øllet, giv Gud takken som gav dig det.
115. Drik til maade, lad Gud raade.
116. Det drak en mand af mig i nat. Han glemte baade stok og hat. No liggar han paa benken hen. Jeg staar alene her igjen.
117. Drikk, men drikk med maate, ølet er sterkt og de er kaate.
118. Ein bolle øl set munnen paa gli, om Per og Paal og Guri Li.
119. Om ølet er godt, drikk deg ei til spott.
120. Eg er liten og nett, drikk av mig, daa gjer du rett.
121. Drikk min broder thi øl er sunt, drikk til du sprikker, det er deg unt.
122. Eg er ein bolle so fager og fin, han Ola Normann er eigaren min.
123. Ingen har vondt av eit mandeligt rus. Skjenk i bolle skjenk i krus.
124. Drik min ven, drik til maade saa du selv dit sind kan raade.
125. Her ser du Julebolle som gjiver deg godt rus i skolle.
126. Drik min ven - jeg kan gjerne tappe igjen